Traditioner:
Ålsgårde Børnehave er bygget i 1969 og har en lang række traditioner bag sig: Nogle er kommet til de senere år, mens andre er videreført gennem en årrække.
I Ålsgårde børnehave mener vi, at mennesker har brug for en vis rytme og gentagelser i livet, da det giver en følelse af forudsigelighed, sikkerhed og tryghed. Dette gælder især børn og her tilbyder traditionerne sig som et omdrejningspunkt for tryghed.
Traditioner markere årstidernes skiftene og skaber rytme i hverdagen og året. De er med til at give vores børn en fornemmelse for årstider og kendskab til den danske kultur og bidrager i det hele taget til skabelse af mening.
Af traditioner i Ålsgårde Børnehave kan nævnes:
- Den årlige julekoncert i Hellebæk Kirke, med forældre, søskende og bedsteforældre.
- Krummegymnastik i kælderen for de mindste børn.
- Julemanden besøger Ålsgårde Børnehave.
- Fastelavn på Falkenberg Plejehjem for Bille- og Filurgruppen - fastelavn i børnehaven for de mindste børn ( krummerne ).
- "Førskole-undervisning" for alle kommende skolebørn, kaldet "Filurkælderen".
- Jul på Kronborg for de kommende skolebørn.
- Halloween i børnehaven.
- Børnehavens fødselsdag d.1 maj.
- Krabbe-fiske konkurrence på Langebro for de kommende skolebørn.
- Madkurvsfest med forældre og søskende.
- Henrykkelsesfesten, hvor børnene rykker hen i en ny gruppe.
- "Leg og idræt" i Nordkysthallen for mellemgruppen, kaldet Billerne.