top of page
DSC_0107.JPG
Kære Billeforældre

Fra september starter vi op i Nordkysthallen for Billerne med leg og idræt. Billerne er afsted hver onsdag undtagen i december måned, hvor vi har travlt med at jule og hallen derfor holder pause. 

Vi går derop kl.10, så man møder senest 9.30 og vi er hjemme i børnehaven igen ca.12.30. Frem til jul går børnene derop (ca.1½ km) og hvis vejret er godt, går de også hjem igen.
Efter jul går vi frem og tilbage hver gang, så HUSK at give børnene ordentligt fodtøj på; vi kan ikke anbefale at gå i "Crocs"...

Børnene skal have mad med derop og I må meget gerne pakke den i en pose med navn på – så er de lettere at bære derop. Børnehaven søger for vand og kopper til alle børn.

Når børnene kommer op til Nordkysthallen, skal de selv tage deres tøj af og på.
Vi hjælper selvfølgelig med det som de ikke kan, men vi har forventning om, at I også øver det med børnene derhjemme. Tiden er bedre brugt inde i hallen med gymnastik end ude i omklædningsrummet med at få tøjet af...

Børnene laver gymnastik i undertøj og bare tæer, så det er ikke nødvendigt, hverken at give dem gymnastiktøj eller -sko med, medmindre barnet har brug for sko til at støtte foden. I så fald må I lige lave en aftale med os.

Vi glæder os til at komme i gang med ”Billegymnastikken”!

Kærlige hilsner
Tina og Maria

 
bottom of page